Et kig på Facebook’s nye cryptocurrency Libra

Facebook’s nye cryptocurrency

De seneste to måneder har der formentlig ikke været et eneste finansielt medie, der ikke har dækket Facebook’s lancering af deres nye cryptocurrency ”Libra”. Og med god grund.
For når et af verdens allerstørste tech-giganter kaster sig over et helt nyt forretningsområde, er der som regel grund til at være opmærksom. Hvem husker ikke hvad betydningen det fik da Amazon entrerede hosting-verdenen da Google besluttede sig for at de ville tilbyde mail-service eller da Apple ville lave telefoner?

Men Facebook’s forsøg på at hoppe på den glødende trend for cryptocurrencies er ekstra interessant af flere årsager. Ikke mindst fordi det bevidner om et langsigtet commitment fra en af verdens mest innovative virksomheder med et gigantisk reasearch & development budget, men også fordi det er meget svært at overskue de implikationer det vil have for cryptocurrency industrien som helhed, at Facebook bevæger sig ind på området. I denne artikel vil jeg forsøge at berøre de mest centrale områder for Facebook’s nye cryptocurrency samt forsøge at afdække hvorfor dette er så stort et event.

 

Libra: Den nye digitale valuta

Facebook’s nye cryptoccurency kommer til at hedde Libra og stiller sig i rækken af projekter som forsøger at levere simple og intuitive løsninger der muliggør at sende værdi over internettet. Men hvor sidstnævnte allerede er gjort muligt med flere eksisterende cryptocurrencies såsom Bitcoin og XRP, ønsker Libra Foundation, associationen bag den nye cryptocurrency, at udmærke sig på følgende måder:

  • Libra ønsker at være en stabil digital valuta.
  • Stabiliteten ønskes opnået ved at binde værdien af en Libra op på forskellige aktiver såsom digitale valutaer, fiat currencies (USD, EURO, etc.) samt statspapirer.
  • Libra ønskes integreres mange steder og skal være nem tilgængelig for dem der ønsker at benytte møntfoden.
  • Libra ønsker med sin blockchain Libra Blockchain at skabe en programflade for smart-kontrakter


”The mission for Libra is a simple global currency and financial infrastructure that empowers billions of people” (Libra.org)

Stablecoins

Forud for Libra er der allerede set mange gode bud på en ”stablecoin”, altså en digital valuta, hvis formål er at minimere prisfluktuering og dermed skabe en mere stabil værdienhed, end det typisk er kendt fra de meget volatil cryptocurrencies. Er man ikke bekendt med denne type cryptocurrency, bør man se nærmere på denne artikel samt læse op på projekter såsom Tether, DAI, samt USDC.

 

Libra: En anderledes stablecoin

Hvad der gør Libra interessant i denne kategori af cryptocurrencies er, at Libra Association ønsker at binde den indre værdi af en Libra op på en blandet selektion af andre aktivklasser. Modsat de fleste andre stablecoins, er Libra altså ikke skabt med en mekanisme, der sørger for en stabil korrelation med den Amerikanske Dollar. I stedet vil Libra bliver bundet op på flere forskellige aktiver end blot dollaren alene. I Libra’s whitepaper skrives der at:

”The actual assets will be [backed by] a collection of low-volatility assets, including bank deposits and government securities in currencies from stable and reputable central banks.”

 

Dette er I alle henseender en interessant tilgang for at bygge en stablecoin fordi det i teorien gør, at valutaen på sigt ikke nødvendigvis behøver at have en særlig stor tilknytning til den amerikanske dollar, hvilket muliggør en potentiel ”løsrivelse” fra det etablerede monetære system. Desværre er det her Libra’s whitepaper bliver en anelse mudret, da det ikke er soleklart hvordan den bagvedliggende reserve for Libra skal konstrueres, vedligeholdes og balanceres. Det er med andre ord ikke muligt at vide hvilken form for fordelingsnøgle, der skal benyttes for at opretholde og udvikle på balancen mellem de forskellige aktiver i beholdningen. Vi kan med andre ord kun spekulere i hvilke underliggende aktier en Libra skal basere sig på.

Min helt klare formodning er, at Libra ligesom de fleste andre stablecoins vil forsøge at holde en meget tæt korrelation med dollaren for at underbygge sit formål som et tillidsvækkende betalingsmiddel, men hvilke aktiver der derudover skal være i reserven er endnu et spørgsmål. Min umiddelbare tanke er, at Libra Association vil have muligheden for at være mere eksperimenterende for hvad de underliggende aktiver skal være i fremtiden som valutaen vinder indpas. Man kunne sagtens forestille sig et scenarie, hvor Libra engang i fremtiden vil basere sig mere på cryptocurrencies end dollaren i fremtiden. Dog virker det for mig som om, at man med Libra også har en klar målsætning om at fokusere på den del af befolkningen som p.t. står udenfor den etablerede økonomi. Altså mennesker fra tredjeverdens lande som har begrænset adgang til bankinstitutioner og som muligvis er tvunget til at benytte tvivlsomme statsgaranterede valutaer. Ser man på bl.a. Spotify’s grundlag for at træde ind som medlem i Libra Association er det klart, at dette er en af de helt store motivationsfaktorer.

 

Governance model og opbakning fra seriøse aktører

Interessant for Libra er også governance modellen. Iflg. whitepaperet, er det styrende organ for valutaen dets not-for-profit organisation Libra Association, som har hovedsæde i Schweiz. Medlemmerne af organisationen er forskellige virksomheder, andre nonprofits samt akademiske institutioner.

Nuværende liste over medlemmer:

  • Payments: Mastercard, PayPal, PayU (Naspers’ fintech arm), Stripe, Visa
  • Technology and marketplaces: Booking Holdings, eBay, Facebook/Calibra, Farfetch, Lyft, MercadoPago, Spotify AB, Uber Technologies, Inc.
  • Telecommunications: Iliad, Vodafone Group
  • Blockchain: Anchorage, Bison Trails, Coinbase, Inc., Xapo Holdings Limited
  • Venture Capital: Andreessen Horowitz, Breakthrough Initiatives, Ribbit Capital, Thrive Capital, Union Square Ventures
  • Nonprofit and multilateral organizations, and academic institutions: Creative Destruction Lab, Kiva, Mercy Corps, Women’s World Banking

Som det fremgår, er det ret fremtrædende medlemmer, der findes på ovenstående liste. Men hvorom flere af disse medlemmer har et imponerende renommé er det naturligvis Facebook’s rolle der er interessant på listen. Fordi selvom Libra Associationen rummer mange og betydningsfulde medlemmer skal man ikke gøre sig illusioner om hvem der har stiftet organisationen samt, hvem der har lagt man-power til at få udviklet den bagvedliggende blockchain.

“While final decision-making authority rests with the association, Facebook is expected to maintain a leadership role through 2019” (Libra.org)

I Libras whitepaper fremlægges en strategi for hvordan Facebook på sigt vil blive mindre fremtrædende og i fremtiden ville deltage på lige fod med de øvrige medlemmer. Der er samtidig lagt en plan om at ethvert medlem maksimalt vil kunne optage 1% indflydelse i organisationen. Indtil 2020 ser det imidlertid ud til at Facebook vil bevare førertrøjen.

Men selv om Facebook på sigt ikke vil være så dominerende for ledelsen af projektet yndes man til at fundere over, hvad de øvrige medlemmer ville stille op, hvis de ønsker at begrænse Facebooks indflydelse? Det er trods alt Facebook der sidder på den store brugerbase  og som sidder på magten for at integrere muligheden for Libra-betalinger direkte i sin eksisterende infrastruktur. Derudover fremgår det af vedtægterne for Libra Association kan gøre hvad den vil så længe der er stort flertal (66% enighed eller derover). Sidstnævnte åbner op for en række interessante diskussioner eftersom dette også vil betyde, at et medlem vil kunne eksluderes såfremt der er flertal for det. Ikke just noget der går godt i hånd med den decentrale tankegang som Bitcoin bragte for dagen, men dette vender vi tilbage til.

 

Fra en teknologisk vinkel er Libra ganske interessant

Libra Blockchain, som er den underliggende blockchain teknologi møntfoden skal drives på er også værd at bruge noget energi på. Først og fremmest fordi teknologien angiveligt allerede vil understøtte 1000 overførsler pr. sekund fra tidspunktet, hvor projektet løber af stablen (for en cryptocurrency er det ikke helt dårligt).

Dernæst fordi Libra tilsyneladende har ønsker at lancere sig selv som en “permission blockchain”, altså en blockchain hvor man kun kan få lov at deltage såfremt man rent faktisk accepteres. Til trods for at der i whitepaper’et et brugt mange floksler såsom “decentral” og “cryptocurrency” viser det sig ikke at være noget de vil efterleve. I hvert fald ikke nu.

Udover at rodfæste sig som en seriøs udfordrer til de eksisterende stablecoins, også vil Libra også indeholde en programmerbar overflade, som vil gøre det muligt at udvikle smart-kontrakter direkte op imod møntfoden. Dette skaber et scenarie, hvor Libra muligvis på sigt også vil være i stand til at konkurrere med cryptocurrencies som specialiserer sig i netop dette. Af disse er i sær Ethereum eller EOS værd at nævne.

Teknologien i dybden

Ønsker man et gå et spadestik dybere med den tekniske side af Libra, har Jameson Lopp udgivet en glimrende fortolkning.

 

Libra er ikke Bitcoin og vil aldrig erstatte Bitcoin

Efter Libra’s whitepaper blev publiceret i går, har der fra flere medier (især ikke-crypto medier) været en del misrepræsentation af hvad Libra er og forsøger på. Libra forsøger overordnet at: a) skabe en betalingsløsning for dem uden for den etablerede finansielle system samt b) facilitere transaktioner globalt med lave omkostning. Disse to value-propositions minder til forveksling rigtig meget om de lovprisninger vi er vant til at høre fra Bitcoin-entusiaster, hvorfor det er åbenlyst der opstår forvirring. Det er derfor heller ikke nogen overaskelse, at nogen medier fejlagtigt tror, at Facebook har skabt en ”Bitcoin-killer”, altså en betalingsprotokol som vil udkonkurrere bitcoin. I gårdagens Børsen kunne man f.eks. læse at ”der er tale om en digital såkaldt kryptovaluta i stil med bitcoin”.

Og selv om jeg sagtens kan sympatisere med denne sammenligning er den faktuel forkert: Libra er ikke bitcoin og libra vil aldrig erstatte bitcoin.

Libra er kvalificerer sig ganske vist som en cryptocurrency ligesom Bitcoin (teknisk set). Hvis man ikke allerede kan har et stærkt kendskab til Bitcoin og cryptocurrencies vil man nemt kunne lave den fejlslutning, at Libra kan opfattes som en videreudvikling af bitcoin. Også dette er faktuelt forkert. Libra kan ganske vist teknologisk set have nogle dybder som bitcoin ikke har, men ser man nærmere på perspektiver omkring decentralisering, åbenhed og tilgængelighed når Libra ikke Bitcoin til sokkeholderne.

Den vise bitcoin-fortaler Andreas Antonopoulos’ har udstukket fem karakteristika, som tilsammen er hvad der gør bitcoin helt unik. Som det fremgår af nedenstående tabel besidder Libra ikke samme kvaliteter på alle områder. Hvis man ønsker at høre Antonopoulos gennemgå disse fem faktorer giver han modsat mig ikke et Libra et eneste checkmark.

Libra Bitcoin
Open *
Neutral
Borderless
Decentralized
Censorship-resistant

 

* Libra kan angiveligt benyttes af alle, også selvom de ikke har en social media konto hos Facebook, men lovgivning i forskellige lande kan formentlig forhindre brug af Libra. Se f.eks. hvordan “currency regulation” i Ukraine har givet PayPal problemer.

Fordi Libra ikke er skabt som en ’rendyrket’ cryptocurrency ligesom bitcoin, er hele aspektet om legal-risk for projektet i det hele taget meget presserende. Hvis Libra rent faktisk på sigt kan konkurrere med de traditionelle statsgaranterede valutaer, risikerer Libra, at myndighederne vil spænde ben for projektet. Læs bl.a. om den umiddelbare reaktion fra Franske myndigheder.

 

Summary og hovedpointer:

  • Er en tung satsning af Facebook, som har fået imponerende deltagere med ombord.
  • Libra kan få reel betydning, hvis den er succesful. Mulig udrulning til Facebook’s to milliarder brugere er ikke uvæsentligt.
  • Libra præsenterer sig selv som en seriøs udfordrer til eksisterende stablecoins og platform coins
  • Med Libra vil hele verden blive præsenteret for ord som blockchain og decentralisering
  • Libra kan muligvis give denne nye brugergruppe en nem gateway til anden cryptocurrency
  • Uklarheder omkring den indre værdi for Libra, men backing i traditionelle aktiver og cryptos er interessant (købspres)
  • Er på ingen made en trussel mod bitcoin og vil I bedste fald styrke bitcoins value proposition
  • Libra kan muligvis tilbyde gode internetbaserede betalingsløsninger til folk uden adgang til finansiel infrastruktur (tredjeverdenslande)
  • Libra kan hvis den bliver meget succesfuld være en seriøs udfordrer til eksisterende fiat valuta.
  • Libra kan møde seriøse legale udfordringer ved udrulning på tværs af landegrænser. Se på PayPal…
  • Libra er ikke decentral og er tilsyneladende (indtil videre)topstyret af Facebook.
  • Intet brug af buzzwords såsom blockchain, decentral, open eller deslige i Libra’s whitepaper er noget der imponerer mig.
  • Overodnet set er det meget svært at spekulere i hvorvidt Libra bliver en success og hvad dens betydning kommer til at have for det samlede cryptocurrency marked.

Relaterede Indlæg


Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


JEG HAR GLEMT MIT PASSWORD