Hvad er Bitcoin

Bitcoin, en decentraliseret uforanderlige database

.

“Hvis Bitcoin er interessant for dig – enten med interesse i at købe bitcoin eller blot har en undren, så er denne artikel noget for dig…!!!”

.

Denne artikel er skrevet på en ikke-teknisk måde uden masser af komplicerede fagudtryk, netop for at hjælpe dig, din familie og venner til at opnå en forståelse af, hvordan dette asset kan ændre både din, min og resten af verdens måde at tænke valuta på – også i fremtiden.
Ligeledes vil vi beskrive, hvordan man undgår svindel, de bedste ressourcer vi bruger, og hvordan hele den nye verden med Blockchain fungerer.
I de næste par afsnit vil vi komme ind på diverse emner, hvilket kan virke lidt uoverskueligt, men vi lover, at vi vil forklare det på en måde, så du forstår det og snart kan snakke med om Bitcoin til den næste fest..

.

Emner i artiklen:
Hvad er Bitcoin – i dybden.
Hvordan kan jeg købe, sende og modtage Bitcoin?
Hvordan virker Bitcoin?
Hvad er Bitcoin Mining?
Hvordan beskytter jeg mine coins?
Hvad er ulemperne – og hvad er fordelene?

.
Er du klar? Here we go!

.

Hvad er Bitcoin:

.

Det hele startede i 2008..

.. Hvor økonomien var på vej ned, hvor bankerne, især i USA, begyndte at crashe, og Occupy Wall Street bevægelsen beskyldte store banker for at misbruge låntagernes penge, fylde deres egne lommer med disse og dermed ødelægge markedet. Hvorfor? Fordi banksystemet er et hermetisk lukket system, ikke kun rent teknisk, men også for forbrugeren – ved du f.eks. hvad der sker, når du sender penge fra din konto til en anden? Eller hvilke tekniske processer der på spil, når du bruger dit Visa betalingskort? Netop. Bankerne havde derfor overhånden her, og bevægelsen ønskede at sætte spørgsmålstegn ved dette.

Skruer vi tiden endnu længere tilbage, så begyndte en del folk, som man i bedste fald kan kalde nogle meget forudseende nørder, i 1990´erne at bruge en del tid på noget der hedder “kryptografi”. Som, meget kort fortalt, er en metode til at beskytte/sikre data, penge og lignende ved hjælp af en bestemt netværkskonstruktion. I denne sammenhæng fokuserer vi mere på den betydning og rolle, kryptografi har haft samt spillet i at blive en forløber til den Bitcoin, vi kender i dag.

.

Det første Bitcoin whitepaper

Mentortrading bitcoin whitepaper

.

Spoler vi frem til nyere tid igen, så udkom der i 2008 det såkaldte White Paper, en PDF-fil publiceret online, hvis producent til dags dato stadig er ukendt. Heri beskriver det, nu berømte, pseudonym “Satoshi Nakamoto” blandt andet, hvordan man med kryptografi kunne skabe et decentraliseret system som var geografisk grænseløst (Bitcoin er ikke bundet af landegrænser), censurfrit i form af at ingen statsmagt kan overvåge dig (Bitcoin kender ikke dig personligt, kan ikke spore dine overførsler på hvor meget, hvornår og til hvem etc.), og er et åbent system med gennemsigtighed, som alle har adgang til.

.
Disse faktorer bidrog til, at du havde fuld kontrol over dine egne Bitcoins – uafhængigt af fysiske grænser, valuta-/toldregler og lukkede betalingssystemer samt diverse mellemled etc. Du ville til enhver tid kunne læse koden og dermed få adgang til dine Bitcoins samt forstå hvordan systemet og selve Blockchainen virkede. Satoshi Nakamoto introducerede derfor verden til dets første elektroniske valuta-system med basis i peer-to-peer, det vil sige direkte med hinanden, uden mellemmænd som fx banker. Satoshi Nakamoto leverede den første Bitcoin-klient via SourceForge i 2009 og voila, Bitcoin var født. I hjertet af Bitcoin’s success var det dets unikke evne til at løse udfordringen med dobbelt-udgiften (double spending), som havde plaget (og præget) alle tidligere forsøg på at skabe digitale valutaer. En valuta-gigant var født.
Bit Gold var første udgave af Bitcoin

.

Bit Gold var forløberen af Bitcoin

.

Bitcoin var ikke verdens første bud på at skabe et velfungerende system bestående af digital valuta. I 1998 opfandt Nick Szabo, en digital pioner, fænomenet “Bit Gold”, og han skitserede sine ideer om dette til fulde i et blogindlæg fra år 2005. I bagklogskabens lys er det muligt at forestille sig, at Szabo måske har udviklet Bitcoin fra Bit Gold. Imidlertid viser Szabos efterskrift, som kom frem efter offentliggørelsen af Bitcoin, at hans synspunkter om Bit Gold afveg fra Bitcoins anonyme skaber, Satoshi Nakamoto, og dennes ideer om digital valuta. Hovedsageligt viser Szabos skrifter i dag, at han stadig betragtede Bitcoin som en “metode til at opbevare værdi”, ikke som et middel til betalinger. En af grundene til, at tidligere forsøg på at skabe digitale valutaer (f.eks. Bit Gold) mislykkedes, var, at de ikke løste problemet med double spending, som vi går mere i dybden med længere nede i artiklen.

.

Tidslinje for Bitcoin marked:

.

31. oktober 2008: Bitcoin Whitepaper bliver udgivet.
3. januar 2009: Genesis block bliver minet (første block i Bitcoin blockchain).
12. januar 2009: Den første transaktion på Blockchain sker.
6. november 2010: Markedsværdien overstiger 1 million USD.
Juni 2012: Coinbase, verdens største nuværende exchange, oprettes.
27. september 2012: Bitcoin foundation bliver dannet.
7. Februar 2014: Mt. Got bliver hacket, hvilket er det første store hack af sin slags på det tidspunkt.
1. August 2017: Bitcoin bliver delt i 2, og Bitcoin Cash bliver oprettet.
December 2017: Første Bitcoin Futures bliver handlet på det regulerende marked ved CBOE og CME.
2018: Markedet falder kraftigt og går fra top til bund ned med 80%.
November 2018: Markedsværdien er under 100 mia. USD for første gang siden oktober 2017.
Maj 2019: Bitcoin har igen en værdi over 100 mia. USD.

.

.

.

.

Forstå Bitcoin:

.

Bitcoin er i sagens natur i sin egen, højteknologiske klasse og kan derfor være svær at forstå i dybden. Grunden til dette er, at Bitcoin, og forståelsen af denne, består af så mange forskellige parametre som samtidig har betydning for mange andre faktorer, som man behøver for at kunne have det kronede overblik.
Det vil sige at forstå sammenhænge, transaktioner og sikkerheden i en stor, samlet pulje og dermed forstå, hvad Bitcoin egentlig er for en størrelse.

I dette afsnit har vi derfor gjort os umage for at for at komme til bunds i fænomenet Bitcoin ved brug af et letforståeligt sprog. Vi starter med en gennemgang af et par grundlæggende termer:

.

Irreversibel Bitcoin:

.

Zero fortrydelsesret. Når en transaktion er skrevet ind i Bitcoin´s blockchain kan den ikke ændres. Hverken af dig selv, stater, virksomheder eller enkeltpersoner.
Dette betyder at der ingen fortrydelsesret er – hvilket både giver en stor sikkerhed, men samtidigt også et lige så tilsvarende stort ansvar.

Intet sikkerhedsnet. Er uheldet ude, så er der ingen kundeservice eller lignende som står klar til at hjælpe dig. Hvis du overfører valuta til den forkerte person, er ude for svindel eller lignende, så er der ikke noget at gøre, da man står uden et sikkerhedsnet. Ergo kan transaktionen ikke gøres om, når denne først er en del af Bitcoin’s Blockchain.

.

Anonym med Bitcoin:

.

Du kan være fuldstændig anonym. Hverken transaktioner eller konto er forbundet til enkelte personer, som en normal transaktion eller konto er det hos de ordinære banker som dermed kan spore dine digital fodspor – det kan de ikke med Bitcoin. Der er nemlig intet krav om fremvisning af f.eks. ID, når du opretter en såkaldt “Wallet” (det engelsk ord for tegnebog, red.).
En Wallet svarer til din bankkonto i en ordinær bank, og den er derfor helt personlig. Selvom både Wallets og transaktioner som udgangspunkt er anonyme, så kan disse dog relativt nemt spores tilbage til og forbindes med enkeltpersoner i kraft af bl.a. dagens teknologi samt 3.parts analysefirmaer.

.

Hastighed med et global Bitcoin transaktionssystem

.

En Bitcoin transaktion sker næsten øjeblikkeligt, og bekræftes løbende hver 10. minut. Transaktionerne sker via et globalt netværk af computere, og da Bitcoin ikke er begrænset af geografiske grænser, er disse computere, som håndterer transaktionen, fuldstændig ligeglade med din fysiske placering. Det er derfor ligegyldigt om jeg sender Bitcoin til min nabo eller til nogen på den anden side af jordkloden – for Bitcoin er transaktionen den samme, uanset den geografiske afstand.

.

Sikkerheden for dine bitcoin

.

Bitcoin er bygget på en ekstrem sikker kryptografi som, ved hjælp af en uendelig kompliceret række tal, gør det umuligt at hacke og dermed stjæle dine Bitcoins. For Bitcoin er låst til en public key som, sammen med din personlige Wallet, er offentlig. Hvilket svarer til en e-mailadresse som folk kan sende en mail, i dette tilfælde Bitcoin, til dig men ikke få adgang til den efterfølgende. Kun ejeren af den private key kan sende crypto, altså Bitcoin, fra en Wallet til en anden.

Et lille, men ikke desto mindre sjovt, sidespring for at fortælle hvor absurd uheldig man skal være for at få stjålet ens Bitcoin:
For at hacke nogens Bitcoin, skal man knækken koden for et vanvittigt tal, nemlig: 2^²⁵⁶ (ja, rimelig umuligt at skrive også). Med andre ord, så ville det tage dagens supercomputere, altså svende der er langt bedre end den computer du sidder ved netop nu, med 15 milliarder beregninger per sekund, godt og vel 65.000.000 milliarder år (ja, femogtresmillioner á en milliard år) for at bryde koden til ens Wallet adresse. Til sammenligning er universet godt 14 milliard år gammelt jf. forskerne. Tænk lige over i et sekunds tid, hvor stort absurd stort et tal det er – og hvor kompliceret det faktisk så er at bryde koden.

.

Censur-frit betalingssystem

.

Bitcoin behøver ikke, og giver ikke, nogen tilladelser, den aner ikke hvem du er, eller hvorfor du vil overføre et x-antal Bitcoin. Den er nemlig “bare” en software, som alle kan downloade kvit og frit som, når du har installeret det, kan bruge helt gratis til at sende samt modtage Bitcoins eller anden cryptocurrencies. Ingen kan forhindre dig i dette, der er ingen gatekeeper eller skeptisk bankrådgiver lurende i baggrunden.
Der er ingen, der bestemmer hvad, hvem, hvordan eller hvorfor du måtte have en grund til at lave en overførsel – eller interesse i hvilke parter transaktionen sker mellem.

.

Trustless betalingssystem – Er Bitcoin

.

Hele ideen bag udviklingen af Bitcoin skal findes i, at man ønskede at skabe et betalingssystem, hvor to parter ikke behøvede at stole hverken på hinanden eller en 3. part for at kunne lave en transaktion.
En af de sværeste faktorer ,som Bitcoin skulle løse, var udfordringen med “double spending”, hvilket forsimplet blot betyder, at man ikke kan betale med den samme mønt 2 gange. Når mønten er brugt, ja så er den væk, ligesom når mønter forsvinder fra ens pengepung hver gang du betaler. Løsningen mod “double spending” er Irreversible Ledger, altså Blockchain, som i al sin enkelthed betyder kontosystem. Blockchain holder styr på, hvilken Wallet ejer hvilken bestemte coin, og denne opdateres konstant uden at kunne ændres bagudrettet af hverken stater, banker, personer etc.

.

Hvordan virker det i praksis?

.

En ikke-teknisk forklaring på et kompliceret, teknisk program
Bitcoin bygger på en stor “revisionslog”, også kaldet Blockchain, som er et værktøj der bruges til at sikre, at alle har et overblik over, hvem der ejer hver enkelt Bitcoin (private key) samt hvor denne befinder sig henne i et givent øjeblik. Alle bekræftede transaktioner indgår i en Blockchain som såkaldte “blokke”, og denne “revisionslog” bliver konstant opdateret og dermed også konstant kontrolleret. Da hver af disse blokke indgår i et fremadrettet system, består kontrollen i at hver blok sendes til et peer-to-peer netværk bestående af bestemte brugere, som så skal validere den anvendte blok.
Kort fortalt, så sendes blokken til validering hos alle de computere som er er en del af netværket. På den måde overvåges alle transaktionerne, og man kan derfor forhindre folk i både at stjæle samt foretage en fordobling af en Bitcoin, dvs. hvor nogen prøver at bruge samme valuta to gange, da brugerne i netværket er opmærksomme på samt overvåger hver eneste transaktion, der foretages. Processen hjælper også Blockchain brugerne med at stole på selve systemet, da disse brugere svarer til de vagthunde som centralbanker og myndigheder er det for anden valuta. Noget som vi går i dybden med længere nede.

 

Men en valuta uden regler?

Mange vil nok påstå, at Bitcoin og Bitcoin Blockchain ikke er underlagt hverken restriktioner eller regler, hvilket sådan set også er sandt i den gamle forståelse af dette. MEN, det er faktisk fuldstændig forkert. Hvordan det? Jo, Bitcoin er nemlig underlagt vanvittigt mange regler, som helt fra starten af er bygget ind i selve Bitcoin Blockchain softwaren. Som valuta er Bitcoin derfor underlagt langt strammere regler og retningslinjer end hvad anden valuta samt centralbanker og stater er underlagt. Hvis nogen derfor eksempelvis forsøger at snyde med en overførsel, lave double spending eller blot laver en fejl i valideringen af en ny blok, så vil dette helt automatisk blive straffet af systemet.

.

Forskellen mellem valuta, Centralbanker og Bitcoin

.

I modsætning til traditionelle valutaer, der udstedes af centralbanker, har Bitcoin ingen central penge-autoritet. I stedet understøttes det af et peer-to-peer-computernetværk, der består af Bitcoin brugernes egne computer, ligesom de netværk som understøtter BitTorrent (et fildelingssystem), og Skype (en lyd-, video- og chattjeneste) eksempelvis.
Bitcoin er bygget op på en kompliceret matematisk ligning som udføres af computerne i netværket, og dette matematiske system er kendt som “Bitcoin Mining” – vi har beskrevet selve processen længere nede. Rent matematisk blev Bitcoin-systemet bygget på sådan en måde, at det bliver stadig vanskeligere at “mine” Bitcoins over tid, hvor det samlede antal af Bitcoins, som nogensinde kan udvindes, er begrænset til 21 millioner. Det er derfor på ingen måde muligt for fx en Centralbank at udstede en oversvømmelse af nye Bitcoins, og dermed devaluere dem, som allerede er i omløb. Man ved derfor altid præcis hvor mange Bitcoin der er til et givent tidspunkt samt hvornår enden for at skabe nye Bitcoin er nær – og til sidst opnås. Anderledes forholder det sig med den valuta, vi bruger i dag.
Så for at forstå hvor vanskeligt det er at ændre de mange regler, som Bitcoin er underlagt, kan vi jo lige hive et eksempel ind, her med vores egen danske Grundlov. For det er heller ikke nogen nem sag sådan lige at ændre på den. For at kunne gøre det alligevel, skal man gøre følgende:

.

Sværhedsgraden for ændringer af fundemental regler

.

Grundlovsændringer i Danmark

Først skal Folketinget vedtage, at der skal ske en Grundlovsændring, og så dernæst udskrive valg, når ændringen er godtaget.
Regeringen skal nu udskrive valg.
Når valget er udskrevet og gennemført, skal Folketinget endnu engang vedtage ændringen.
Sidste skridt i processen er at spørge vælgernes mening om ændringen i form af en folkeafstemning. Her skal et flertal stemme ja, altså over 50% af vælgerne, til at godtage grundlovsændringen. Sker dette, så skal det undersøges om flertallet udgør 40% af alle stemmeberettigede i Danmark. Er dette tilfældet, bliver Grundlovsændringen vedtaget.

Hvordan hænger det så sammen med Bitcoin? Lad os køre en sammenligning:

 

Ændring i reglernerne for Bitcoin

Først skal “Folketinget” (brguerne i bitcoin) vedtage Grundlovsændringen med 135 ud af 180 stemmer, altså ¾ af stemmerne.
Herefter skal regeringen udskrive valg.
Når valget er overstået, skal Folketinget endnu engang vedtage ændringen med 135 ud af 180 stemmer, altså ¾ af stemmerne.
Til sidst spørger man så vælgerne om deres holdning med en folkeafstemning. Her skal et flertal på 90% af alle de stemmeberettigede stemme for ændringen. Bemærk, ikke 90% af dem, der stemmer, men 90% af alle dem som KAN stemme, de skal stemme for Grundlovsændringen.

Konklusionen på dette fuldstændigt uvidenskabelige eksempel er, at Bitcoin har nogle regler som er faktisk er ekstremt svære at ændre på, meget lig men meget sværer processen for ændringer til Grundloven. Hvor Grundlovsændringen kun er aktuel i Danmark, skal ændringer ved Bitcoin vedtages af brugere på verdensplan, stadig under de samme retningslinjer, bare med mange, mange flere aktører i spil.

.

Hvordan opbevarer man ens Bitcoins?

.

Der er tre forskellige muligheder hvorpå man kan opbevare ens Bitcoins, hvor sikkerhed og brugervenlighed er omvendt korreleret, det vil sige enten meget sikker og lidt brugervenligt eller meget brugervenligt og lidt sikkert.

.

Full Bitcoin klient:

Dette er som en e-mail-server, der håndterer alle aspekter af processen, uden at stole på servere fra en tredjepart. Her har man fuld kontrol over alt vedrørende ens Bitcoins, og man skal derfor ikke stole på eller forholde sig til andre. Dette kræver en vis teknisk forståelse, og er derfor ikke oplagt for nybegyndere, selvom det ikke er så svært som online-løsning (online-klient).

.

Lightweight klient:

En mindre teknisk mulighed, som også er en enkeltstående klient, der forbinder til andre servere. Man vil stadig havde rådighed over sine Bitcoins (med privat-keys), men man behøver en server ejet af en tredjepart for at få adgang til netværket og dermed foretage transaktionen.

.

Online klient:

Også kaldet en “Web Client” og er det modsatte af en af “Full Client” og ligner webmail, fordi den er helt afhængig af en tredjeparts-server. Dette gælder stort set alle exchanges (handelsplatforme). Det vil sige at du ikke har rådighed over dine egne Bitcoins, men alene stoler på at en anden part opretholde sin del af aftalen om rådighedsret. Ligesom din bank som har fuld råderet over dine penge, og du forventer, at den overholder den indbyrdes aftale I har indgået. Tillidsprincippet er det samme her med en Online klient.

.

Bitcoin Wallets

Som tidligere beskrevet, opbevarer du dine værdier i Wallets (tegnebøger), og disse Wallets kommer i fem forskellige udgaver: Desktop, web, mobil, hardware og papir. Hver af disse har deres egne fordele og ulemper.
Hvis man har, hvad man vil kalde et større beløb, så anbefaler vi at bruge en såkaldt Hardware Wallet. Her er Ledger Nano S og Trezor de største, noget som er værd at undersøge nærmere.

.

Grundlæggende om Bitcoin-Mining?

Mentortrading - Bitcoin mining

.

FIAT valuta, eksempelvis de største og mest udbredte valutaer som USD, EUR, GBP eller den danske krone DKK for god ordens skyld, bliver udgivet af hver stat og tilhørende nationalbanke. F.eks. er den amerikanske dollar bakket op af en centralbank kaldet Federal Reserve som, foruden en række andre ansvarsområder, regulerer produktionen af ​​nye penge, retsforfølger brugen af ​​forfalsket valuta samt styrer inflationen og renterne i landet. Currency, som de førnævnte valutaer, er i høj grad op til, måske endda over, 90% digital – tænk bare på hvor mange penge du har digitalt på din konto i forhold til fysiske mønter og sedler i din pengepung.
For at kunne kontrollere pengesporet, og dermed forhindre at digitale transaktioner ikke er underlagt svindel, registreres digitale penge i en transaktionshistorik som overvåges af blandt andet nationalbankerne og de “lokale” banker. Disse kan derfor blandt andet spærre ens betalingskort som Visa, Mastercard og/eller Dankort, hvis de er af den opfattelse, at kortet er blevet brugt til svindel, enten af ejeren eller af en 3. part med transaktioner.

.

Federal Reserve for Bitcoin?

.

Bitcoin er derimod ikke reguleret af en central myndighed. I stedet understøttes Bitcoin af millioner af computere over hele verden, kaldet “Miners”. Dette netværk af computere udfører den samme funktion som Federal Reserve, kortudbyderne Visa og Mastercard gør, men med et par centrale forskelle. Ligesom Federal Reserve, Visa og Mastercard registrerer Bitcoin-minearbejderne transaktioner og kontrollerer deres nøjagtighed samt forhindrer “double spending” (altså at pengene/Bitcoin bliver brugt 2 gange).
I modsætning til disse centrale myndigheder, (som fysisk er lokaliseret på en geografisk plads), så er Bitcoin-minearbejderne imidlertid spredt over hele verden, hvor de registrerer transaktionsdata på en offentlig Ledger. En Ledger er i princippet blot en offentlig database, som alle kan se alt samt deltage i, hvor de så fungerer på samme måde som “Federal Reserve” med at sikre og validere currency, altså Bitcoin i denne sammenhæng.

.

 

Når nogen foretager et køb eller salg ved hjælp af Bitcoin kaldes det en “transaktion.” En normal transaktion på f.eks. dit dankort, der foretages i butikken og/eller online, dokumenteres af banker, salgssteder og med fysiske kvitteringer. Bitcoin-Miners opnår den samme effekt udenom disse institutioner ved at klumpe transaktioner i “blokke” og tilføje dem til en offentlig Ledger kaldet “Blockchain.”
Når en Miner tilføjer en ny blok-transaktion til Blockchain, er en del af deres udførte job at sikre, at disse transaktioner er nøjagtige. Især sørger de for, at Bitcoin ikke duplikeres – såkaldt “double spending”, som dette unikke udtryk kaldes på engelsk, hvilket beskriver processen af dobbelt brug af digital valuta.

.

Gamle mænd i Nationalbanken eller matematiske genier online

.

Digital information kan gengives relativt let – tænk blot på et fotografi eller billede, som du kan kopiere og sende til 10 forskellige personer – så enkelt og hurtigt kan det gøres. Så med Bitcoin er der risiko for, at en bruger kan lave en kopi af dennes Bitcoin og sende den til en anden part, mens den første bruger stadig holder på originalen. Det svarer i virkeligheden til, at du kan tage en 100-kroneseddel, blot kopiere den og dernæst købe varer i butikken med kopien. Nationalbanken kan naturligvis ikke tillade dette, derfor har de lavet en del forsvars- og sikringsmekanismer for at forhindre dette.
Udfordringen med en fysisk valuta, altså 100-kronesedlen i denne sammenligning, er at beskyttelsen så kun eksisterer fysisk, det vil sige at der er ikke nogle database, hvori det står sort på hvidt, at du ejer denne 100-kroneseddel. Butikken f.eks. har derfor ingen mulighed for faktisk at sikre sig, at du er den rette ejer af 100-kronesedlen og at denne er valideret af Nationalbanken. Det samme gælder hvis du handler online – det er stort set umuligt, trods omfattende sikkerhedsprotokoller, at vide med absolut sikkerhed om de brugte 100 kroner faktisk tilhører dig eller ej.
Med de op til 100.000 Bitcoin-transaktioner der kan forekomme på en enkelt dag, er kontrolprocessen af hver enkelt af disse transaktioner derfor et massivt arbejde for Bitcoin-miners. Hvilket er en anden vigtigt forskel mellem Bitcoin-minearbejdere og Federal Reserve, Mastercard eller Visa. Som kompensation for denne krævende valideringsproces, og deres indsats, belønnes disse Bitcoin-miners med 12,5 Bitcoin for hver ny blok af transaktioner de tilføjer til Bitcoin Blockchain.

 

Inflation i Bitcoin

.Mængden af ​​ny Bitcoin frigivet med hver minet blok kaldes “blokbelønning” (block-reward). Blokbelønningen halveres per hver 210.000 blokke, eller omtrent hvert fjerde år, hvilket kaldes halveringen (du kan se halveringseventet for 2020 her). I 2009 var det 50 Bitcoins, i 2013 var det 25 Bitcoins, i 2019 er det 12,5 Bitcoins, og en gang i maj ​​2020 halveres det til 6,25 Bitcoins. Der udvindes cirka en ny block hver 10 minut, hvilket betyder at der udvindes cirka 1 million nye Bitcoins i 2019, men kun 546.000 i 2021. I 2033 udvindes der kun cirka 68.000 nye Bitcoins.
Du kan se mere om Bitcoin Suppley udviklingen her.
.
Ved denne halveringshastighed vil det samlede antal Bitcoins, der er i omløb, nærme sig en grænse på 21 millioner, hvilket er dét antal vi vil ramme i år 2140. Men allerede i 2024 vil der være mindre end 1% af nye Bitcoins som udvindes årligt.

JEG HAR GLEMT MIT PASSWORD