Store sell-offs i et bullmarked

I de seneste par måneder, har cryptomarkederne endnu en gang vist tænder og har givet os en pæn reminder på hvorfor det er så vigtigt at have styr på sin risk management for disse markeder. I forhold til sidste opdatering herfra – selv med tanke på de seneste prisfald – har vi ikke ændret vores syn på markedet: Vi mener, at vi er i et long-term bull marked.

Men selv om et langsigtet bullmarked muligvis er ved at udfolde sig, vil der utvivlsomt være nogle seriøse set-backs undervejs. Det er i hvert fald sådan cryptomarkederne plejer at opføre sig.

Et lille kig tilbage på seneste langsigtede bullmarked, som udfoldede sig mellem tidligt 2016 til udgangen af 2017, var der mange bump på vejen, som kunne have rystet investorer ud af markedet.

Og dem, som ikke blev kastet af tyren (så at sige), måtte finde sig i at sidde placeret i aktiver som dalede med 20, 30, 40 og 50% inden den umiddelbare top nær udgangen af 2017 indfandt sig.

At undgå fuld eksponering under disse set-backs er kernen af hvordan Jacob og jeg investerer. Vi forsøger efter bedste evne at positionere os således at vi får del i markedernes upside, men forsøger at værne om vores risiko så snart markedet viser tænder, således vi ikke får alle de tørre tæv som cryptomarkederne byder på. 

“Vi vil hellere gå glip af en del af opturen, end at tage alle tæskene når nedturen kommer”  – Jacob Skaaning

Indrømmet, føles det naturligvis aldrig skønt når markederne skifter retning ligesom vi så dem gøre for et par måneders tid siden. Men når man har handlet crypto-markederne i nogle år ender man også med at forstå, at det er ved de stærkeste korrektioner, at man virkelig kan forbedre sin langsigtede performance.

Fordi når markeder falder med 20 eller 30%, er det den “tørre ammunition” kommer i spil. De midler, som man med vilje har ladet stå ude af markedet i tilfælde af prisfald. De midler, som man ved kraftige prisfald med fordel kan bruge til at jagte bounce-plays, sænke sin gennemsnitlige entry eller på anden måde bruge til at justere sin eksponering i porteføljen med.

En vigtig egenskab at være i besiddelse af her er dog tålmodighed. For ejer man ikke tålmodigheden, vil man ikke nødvendigvis sidde med det rigtig redskab, når muligheden viser sig. Akkurat på samme måde som det er nødvendigt for en fisker at sidde klar med sin fiskestang. Hvis ikke fiskeren sidder klar på tidspunktet, hvor der er fisk i vandet, vil han ikke fange noget.

 

JEG HAR GLEMT MIT PASSWORD