Styrk din sikkerhed på offentlige netværk med en VPN

Når man bevæger sig på internettet, må man forvente at alle ens handlinger logføres uanset hvad man laver. Man kan dog gøre tage sig nogle forholdsregler for at øge ens privatliv – Ikke mindst for at sikre, at adgangen til de services og websites man benytter er sikker. Det er vigtigt når man har med bitcoin og cryptocurrencies at gøre fordi man selv er 100% ansvarlig for sine midler.

Nuvel, vi har nævnt det tusind gange allerede. Sikkerhed er vigtigt. Og foruden et godt kodeord eller virtuelle maskiner kan man øge sin sikkerhed yderligere med brug af en VPN. Især anbefaler vi VPN’s, hvis man sidder på et offentligt eller semi-offentligt netværk, hvor man ikke nødvendigvis har idé om sikkerheden.

Hvad er en VPN?

En VPN (virtual private network) er en service der giver dig adgang til internettet ved at dirigere din forbindelse igennem en eller flere servere med henblik på at sløre dine handlinger. Dette betyder, at der ikke oprettes en direkte forbindelse fra dig til webstedet. I stedet oprettes forbindelse til webstedet ved at forbinde igennem en “proxy”, altså et mellemled, som kan foretage forbindelsen for dig. Se nedenstående video for et nærmere indblik.

 

Hvor sikker er en VPN?

Sikkerheden for en VPN er noget der højlydt debateres imellem IT professionelle og folk i sikkerhedsindustrien. Generelt set er en VPN en god idé, da det kan beskytte din handlinger på offentlige netværk. Men en ting man skal være klar over, og hvorfor brugen af VPN’s nogle gange bliver skældt ud af IT-professionelle er, at man introducerer et nyt “single-point-of-failure”.

 

Fordi hvad sker der med alt din data omkring din færden på internettet, såfremt din foretrukne VPN bliver hacket? Hvad hvis VPN-leverandøren bliver presset af myndigheder til at udlevere dine data?

I virkeligheden er ovenstående meget relevante spørgsmål. For min egen situation forholder jeg mig således:

  1. Jeg betragter min VPN ligeså usikker som min ISP (internet udbyder), som også har en log over min færden.
  2. Jeg foretager mig ikke noget på nettet fra min VPN som er ulovligt
  3. Jeg bruger hovedsagligt en VPN for at beskytte mig for usikkerhederne forbundet med offentlige netværk.

 

Er det lovligt at benytte en VPN?

Det afhænger af hvor du befinder dig. Generelt set er svaret dog ja.
Befinder du dig i EU eller andre vestlige lande kan du frit benytte VPN-services.

Se nærmere her over hvilke lande, hvor de er ulovligt at bruge VPN.

 

Hvornår skal du benytte en VPN?

Der er mange gode argumenter for at bruge en VPN.

  • Din forbindelse til internettet bliver krypteret
  • Din aktivitet på internettet skjules fra potentielle “middlemen”
  • Din geografiske lokation kan ændres
  • Du bliver mere anonym på internettet
  • Din forbindelse til nettet er mere sikker når du er på offentlige netværk

 

Hvilken VPN skal du bruge?

Der findes efterhånden et væld af VPN man kan benytte. Generelt set, er der tre faktorer du skal overveje når du vælge VPN-leverandør.

  1. Hastighed
  2. Privatlivs og sikkerhedsfeatures
  3. Logging Policy

 

JEG HAR GLEMT MIT PASSWORD